Antikken før 350

Der er mange træk ved den græske kultur, som gør den til noget særligt. På den anden side er det vigtigt at fastholde, at denne kultur kun var muliggjort af mange årtusinders udvikling i det østlige Middelhavsområde og Mellemøsten. De forskellige kulturer påvirkede (og bekrigede) hinanden i dette område - babylonierne, ægypterne, assyrerne, hittiterne, fønikerne, perserne - og var med til at muliggøre den europæiske kulturs fødsel i det græske område. Den græske søfarende handelskultur er en art linse, der forener alle disse kulturers fremskridt i et enkelt brændpunkt. Havet var på det tidspunkt en samlende faktor, og det er naturligt, at søfarende handelsbyer som de græske bystater blev centrum for integration af store dele af områdets kultur. Hertil kommer den særlige organisering af de græske bystater med deres særegne politiske diskussionskultur på bytorvet, var en afgørende forudsætning for at betragte en sag fra flere sider under en diskussion og gradvis nærme sig et facetteret billede af den.

Platons og Aristoteles Skoler

Platons Akademi og Aristoteles skoler i Athen har så vidt vides ingen sidestykker andre steder i området. Fra grundlæggelsen af Platons Akademi i 387 fvt. og til opløsningen engang i 600 tallet udgjorde de et kraftcenter i området, der også nød anerkendelse i Romerriget. Her skabtes abstrakt matematisk viden og begyndelsen til empirisk videnskab.

Græske bykultur

Den græske bykultur med et lag af frie mænd muliggjorde eksistensen af offentlige teatre og gjorde det muligt at opfatte historien som menneskelige begivenhedsforløb adskilt fra mytologiske eller guddommelige kræfter, og fostrede den stigende skepsis over for den overleverede mytologi, der efterhånden blev opfattet som gode og morsomme historier.

I Romerriget kunne den hellenistiske kultur brede sig ud over rigets større byer, der udviklede sig til centre for udbredelsen af kulturen. Romerriget særegne rolle ligger derimod inden for politik og retsvæsen. Det var som jurister, talere, beslutningstagere, hærførere og organisatorer, romerne brillerede. Tanken om en universalistisk stat er således en romersk innovation, der efter 313 gik hånd i hånd med kristendommen. Til et verdensrige passer en monoteistisk religion, der er fælles for alle.