HistorieTur
Byvandring på Christianshavn 2:3
Den Transatlantiske Slavehandel
I det indre København, på Christianshavn og nord for byen findes der mange steder og bygninger, der relaterer sig til slavehandelen og anvendelsen af slaver på sukkerplantagerne på de Dansk-Vestindiske Øer. Baggrunden herfor er de store fortjenester, der blev hentet hjem især i forbindelse med sukkerhandelen.
Perioden kaldes den florissante handelsperiode, der er en økonomisk højkonjunktur 1756-1807, hvor Danmark udnyttede sin neutralitet i periodens krige til at overtage store dele af de europæiske stormagters søfart og handel i en verdensøkonomi i generel vækst. Den florissante handel, der primært var et københavnsk fænomen, omfattede alle de oversøiske områder, og de vældige pakhuse og købmandspalæerne står endnu som minde om perioden. Det samme gør rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads, som var en gave til kongen fra Asiatisk Kompagnis aktionærer.
I perioden 1670-1803 fragtede danske skibe op mod 100.000 slaver over Atlanterhavet fra Guldkystens forter i Vestafrika til de Dansk-Vestindiske Øer. Slavehandelen var ikke i sig selv en lukrativ forretning, men det var produktionen af sukker på slaveplantagerne på de Dansk-Vestindiske Øer, i hvert fald frem til omkring 1848. Den Transatlantiske Handel med slaver og sukker betegnes ofte som ”Trekantshandelen” mellem København, Guldkysten i Afrika og Dansk Vestindien. De allerfleste danske handelsskibe, både før og efter slavehandelens ophævelse, sejlede dog direkte fra København til Vestindien og tilbage igen. Men der var også en del skibe der tog hele turen i trekanten.
En byvandring i København i “Den Transatlantiske Slavehandels” lys kan meget passende deles op i flere etaper. En (evt. opdelt i to) på Christianshavn og en i Frederiksstaden nord for Nyhavn. Begge ture kan klares til fods, men det anbefales at leje cykler. Men hele turen er nok for stor en mundfuld på én gang.
Hvis man også ønsker at udforske bygningerne i omegnen nord for København, er en bil påkrævet.
Byvandring på Christianshavn 1:3
Christianshavn blev anlagt under Christian 4. i 1600-tallet som en del af Københavns befæstning, og blev de følgende århundreder den danske søfarts centrum. Her lå værfter, rebslagerier, sejlmagere, handelskompagnier, pakhuse og havnepladser til skibene, samt boliger for søfolk, købmænd og håndværkere.
Tur ad Wildersgade, Sankt Annæ Gade til Overgaden neden Vandet og langs denne mod sydvest.
Wildersgade 66
Dette pakhus er i dag Frelsens Hærs værested. Det er en rest af et stort kompleks af bindingsværkspakhuse på den store grund mellem Wildersgade, Bådsmandsstræde, Overgaden neden Vandet og Sankt Annæ Gade, der indtil oprettelsen af Wildersgade kaserne i 1800-tallet blev anvendt af mange storkøbmænd og redere der sejlede på Vestindien.
Wildersgade 51
Pakhuse til Brocks Gård, der blev købt af storkøbmand Niels Brock i 1775. Se omtale ved Strandgade 36.
Sant Annæ Gade 8-18
Gaden hed oprindeligt Sankt Annæ Nedergade og var havnefront mod nord. Her var boder og små lejligheder for skippere, håndværkere og handelsfolk. Husene er opført omkring 1620 med henblik på udlejning til fattigfolk. Der er ikke megen information om beboerne, dog ved man at understyrmand Bendix Svendsen boede i nr. 10. Han sejlede på Indien i midten af 1700-tallet, og avancerede til kaptajn på et skib, der sejlede på Trankebar, hvor han omkom 1763.
Overgaden neden Vandet 49 B-51
Nr. 49 B blev opført som pakhus i midten af 1750’erne som afløsere for nogle gamle, lave bindingværkshuse, og var 1762-1802 ejet af grosserer og skibsreder Peter Borre.
Nr. 51 blev opført 1761-62 af handelsfirmaet Borre & Fenger, der deltog aktivt i handelen med slaver og sukker. 1780-1807 hed ejeren Joost van Hemert & Sønner, der også var involveret i handelen på Vestindien.
De to pakhuse blev i løbet af 1800-tallet en del af Wildersgades Kaserne frem til 1924, hvor de blev indrettet til lejligheder.
Overgaden neden Vandet 45-47
De to næsten ens bygninger var oprindeligt to separate pakhuse opført henholdsvid i 1799 og 1800 af hver sin ejer. Oprindeligt havde der ligget et langt pakhus i en etage med 78 bindingsværksfag fra 1690-erne.
Johan Vogel og Prætorius & Sønner ejede nr. 47 i henholdsvis 1801-19 og 1828-50. Begge parter med forbindelse til handelen på Vestindien.
Overgaden neden Vandet 39
Hans Caspersens Gård er opført af ankersmed og boligspekulant Hans Caspersen. Bygningen er færdiggjort i 1777 (markeret med et anker og årstallet over porten).
I 1792, samme år som slavehandelen formelt blev forbudt, blev den fornemme gård overtaget af grosserer og skibsreder Jeppe Prætorius. Han havde tidligere arbejdet som bogholder i Bargums Slavehandelssocietet og dettes efterfølger Det Østersøiske-Guineisk Handelsselskab, samtidig med at han drev sine egne private forretninger. Da Det Østersøiske-Guineisk Handelsselskab gik bankerot i 1787 dannede Prætorius sammen med H. Meyer og W. Pingel et konsortium med monopol på slavehandelen for så i 1792 at nøjes med at drive sin egen virksomhed med bl.a. slave- og sukkerhandel.
Prætorius-familien ejede gården frem til 1859.
Overgaden neden Vandet 31-33
Begge huse var ejet af ankersmed Hans Caspersen. Nr 33 er ifølge indskrifter over porten opført i 1792. Nr. 33b var hans smedeværksted, som leverede skibsankre til de store handelskompagnier på Christianshavn.
I den tidligere bygning på grunden i nr. 33 boede skipper Anders Madsen i 1696-1706. Han var skipper på slaveskibet Kronprinsen, som i 1705 lastede 826 slaver ved fort Christiansborg på Guldkysten i Vestafrika - det største antal slaver nogensinde på et dansk skib. På vej til Vestindien eksploderede krudtkammeret den 31. maj 1706 og kostede omkring 850 søfolk og slaver livet, inklusive skipper Madsen.
Overgaden neden Vandet 11
Heerings Gård. Grunden var 1740-82 ejet af brygger, tømmerhandler og skibsreder Peter Casse, der som så mange andre redere var aktiv i handelen på Vestindien. Efter Casses død købte Hans Peter Kofoed grunden og rev alle bygningerne ned, med undtagelse af et bryghus i gården, for at opføre den stadig eksisterende gård.
Over porten ses Kofoeds ‘logo’: en kofod. Kofoed var født på Bornholm i 1743 og stak tidligt til søs som skibsdreng for senere at avancere til kaptajn med eget skib. Efter over 10 togter til Vestindien havde han tjent penge nok til at kunne slå sig ned på Christianshavn som forretningsmand og reder i den helt store stil. Hans rederi er noteret for i alt 94 ture til Vestindien.
Da Kofoed døde i 1812, blev den hovedrige enke boende i gården indtil sin død i 1838. Gården blev herefter overtaget af fabrikant Peter Heering, der kom til at lægge navn til gården, der indtil 1977 forblev hovedsæde for Heering-familiens berømte likørfirma.
Tur ad Overgaden oven Vandet mod sydvest.
Turen på Overgaden oven Vandet kan evt. ses samtidig med turen langs Overgaden neden Vandet. Det er også muligt at tage turen fra broen over Christianshavns Kanal ved Sankt Annæ Gade og så følge Overgaden oven Vandet mod sydvest til Langebrogade.
Her er kun omtalt Overgaden oven Vandet 62 som ligger langt mod nordvest. Se Christianshavn 3 for øvrige beskrivelser.
Overgaden oven Vandet 62
Bygningskomplekset blev opført i 1754 som opfostringshus for fattige drenge, men blev i 1776 indrettet som hospital for flådens kvæstede personel. Derfor hedder det i dag Søkvæsthuset.
Bygningerne har i tidens løb været anvendt til nødtugthus (for de mest skikkelige fanger) efter at tugthuset på Christianshavns Torv var brandt i 1817, officerskole for Søværnet, fjerndepot for Rigsarkivet og senest Orlogsmuseum i perioden 1989-2015.
Bygger på:
http://www.emu.dk/modul/den-transatlantiske-slavehandel-9-ekskursion-til-københavn (webside på EMU om Slavehandel)
http://www.emu.dk/sites/default/files/Ekskursion%20i%20København%20om%20emnet.pdf (EMU-websides pdf-fil)
http://sortefortid.dk (webside af Anders Bjørn)
