Martin Heidegger (1898-1976)

Martin Heidegger var elev af Husserl, men han kunne ikke følge Husserl i dennes opfattelse af, at det var muligt at opnå viden alene ved iagttagelse. Heidegger påstod, at viden og ikke mindst forståelse er en langt mere kompliceret størrelse.

I 1927 udgav Heidegger hovedværket Sein un Zeit (Væren og tid), hvor han kortlægger den menneskelige forståelse og beskriver de ‘subjektive’ betingelser for, at vi kan erkende og forstå verden. Tingene viser sig først i sammenhæng med vores måde at leve på og vores samliv med andre mennesker. Forståelse og iagtagelse udgør en enhed. Det ene er ikke uden det andet. Heidegger udtrykker dette ved at sige, at al forståelse er forståelse af noget som noget. Forståelsen kræver udlægning i form af et sprogligt udtryk. Når vi sætter ord på tingene, udfoldes de i et betydningsunivers, som er givet med den menneskelige eksistens og dets sociale liv. Sproget åbner for en sammenhæng, som gør genstanden forståelig.

Konsekvensen af dette bliver, at fænomenologien ifølge Heidegger må tage sit udgangspunkt i den forståelse af tingene, som mennesket umiddelbart har takket være sproget, for nærmere at udlægge denne i en systematisk filosofisk forståelse. Begrebernes forståelse, tolkning og udlægning bliver således centrale i Heideggers fænomenologi, hvilket er baggrunden for, at man kalder hans filosofi for hermeneutisk fænomenologi.

Det påstås at Heideggers filosofi bygger på den opfattelse, at mennesket er sin forståelse. Heidegger mener sågar, at alle andre menneskelige egenskaber kun er til i kraft af forståelsen. Forståelsens åbenhed er på denne måde det grundlæggende fænomen i den menneskelige eksistens. I Heideggers tankeverden er forståelsen et meget bredt begreb, der grundlæggende betegner det forhold, at mennesket altid allerede er i kontakt med verden og lever i en fortrolighed med den.

Betingelsen for, at der kan blive tale om en forståelse, er altså, at de enkelte ting indgår i en større sammenhæng inden for det individuelle og det sociale liv. Sammenhæng er således et væsentligt kendemærke for al forståelse. At forstå noget er samtidig ensbetydende med også at forstå, hvad det ikke er. Forståelse må fremtræde som en mulighed i modsætning til andre muligheder. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at al forståelse foregår i cirkelbevægelser (den hermeneutiske cirkel). Forudforståelsen bliver løbende korrigeret, indtil man når en helhedsforståelse, hvor man ikke mener at kunne kom længere.

Ifølge Heidegger er det karakteristisk for mennesket måde at være på, at det altid lever med henblik på fortsat eksistens i fremtiden. Det bekymrer sig altid om sin fremtid, samtidig med at det er bevidst om, at det skal dø. Heideggers erkendelse er på dette punkt i høj grad inspireret af Kierkegaard, idet han opfatter angsten som en grundlæggende stemning i tilværelsen. Eller som Heidegger selv formulerer det: “Im Grunde des Daseins ruht das Nichts”. Der er ikke noget, som ligger fast, og som mennesket kan holde sig til. Det er denne intethedserfaring, som medfører, at mennesket hele tiden må bekymre sig som sine fremtidige eksistensmuligheder, og ikke bare kan hvile i nuet. Det er de fremtidige muligheder, der er det grundlæggende i menneskets væremåde. Vi må som menneske drage omsorg for vores fortsatte eksistens.

Som tidsligheden i menneskets væremåde kører rundt i cirkler bestemt af nutid, fremtid og fortid, bevæger forståelsen sig rundt i den hermeneutiske cirkel når det forsøger at begribe alle fænomener, herunder selve den menneskelige væremåde.

Heideggers filosofi forener mange forskellige tendenser: antik filosofi, kristen teologi, tysk idealisme, fænomenologi og eksistens- og livsfilosofi. Alligevel er hans tænkning på mange måder original. Hans særprægede sprogbrug og hans nazistiske sympatier har dog gjort ham til en kontroversiel figur. Nogle finder ham genial, mens andre ser ham som slet og ret forvrøvlet. Heideggers nazistiske sympatier har i hele perioden efter 1945 været kontroversiel, men specielt efter udgivelsen af hans såkaldte “Sorte hæfter” i 2014 er sindene kommet i kog over, hvordan man skal forholde sig til Heideggers filosofi. Debatten indeholder elementer af den klassiske filosofiske debat. Kan man adskille en forfatters handlinger og politiske holdninger fra hans tænkning? Fakta er, at det nazistiske tankegods ikke kan bortforklares hos Heidegger.