VinSmagning


Om at smage på vin

Vin er for alle, der tør lukke sanserne op og nyde. Til maden, festen eller den gode samtale. God vin er først og fremmest den, du godt kan lide - og som passer til det den er åbnet til. Glem alle de fine ord, når du skal beskrive den vin du smager - det er din oplevelse der er afgørende. Åben dine sanser og tro på din egen smag - din egen oplevelse. Men det er en god idé, at kende lidt til de forskellige druer og vintyper. Så kan det være at kendskab til vingårde og årgange kommer til senere.

Vinsmagning

Øje, næse, mund

Øjet & Farven

Vinens farve og farveintensitet kan allerede ved første øjekast fortælle ret præcise ting om vinen. Ung rødvin, dvs. vin, der er lavet af druer høstet i år eller sidste år, har en mørk og rubinrød farve mod det lilla, og der vil være et vist frugtigt præg i smagen. En ældre/lagret vin vil være mere brunlig, og vil have en mere koncentreret smag.

Næsen & Duften

Ikke alle vine udvikler meget duft, men ved de, der gør, kan det være en stor del af oplevelsen.

Munden & Smagen

Der er syre og sukker i al vin, og der skal være perfekt balance mellem de to. Og det er op til dig at vurdere, hvad den perfekte balance er. Der er tanniner i al rødvin, og det er dem der er ansvarlige for den nogle gange udtørrende fornemmelse i munden. De kan være diskrete og bløde eller de kan være grove.

Duft til vinen

Vindruerne

Vin bliver nemmere at forstå, når du ved lidt om druer. Rødvinsdruerne er en mangfoldig familie af store berømtheder. Man kan godt gå livet igennem uden at kende de forskellige rødvinsdruer. Men det ville være synd.

Røde vine har deres farve fra de blå druers skind. Farven og farveintensiteten har til dels noget at gøre med, hvor tyk, mørk og farverig drueskallen er, og med hvor længe drueskallerne har fået lov at ligge med den første druemost - dvs. det, som senere bliver til egentlig vin. Det betyder også, at skindet har en del mere indflydelse på rødvine end på hvidvine. I druernes skal sidder der udover farve også tannin (garvesyre), som giver en mere eller mindre udtørrende fornemmelse i munden. Tanninerne er hovedansvarlige for, at de fleste røde vine kan udvikle sig over tid.

Vintyper

Syrah/Shiraz

Syrah er en solid drue, som giver fyldige vine med masser af power tannin og smag. Generelt er duft og smag præget af sorte bær og peber, og ofte med et strøg af krydderurter, blomme og mørk chokolade. I Australien, hvor de har omdøbt druen til Shiraz, er vinen ofte mere voldsom.

Cabernet Sauvignion

Cabernet druen er forholdsvis lille og skallen ret tyk. Den kræver en rimelig portion sol for at modne ordentlig. Til gengæld kan den under bare nogenlunde betingelser lave fremragende rødvin. Cabernet Sauvignon dufter og smager af solbær, blomme og træ, og er en virkelig god drue til mad. Generelt er det en tanninrig drue.

Merlot

Merlot er en større drue med en tyndere skal. Den modnes derfor forholdsvis hurtig, og bliver let sødere (sukkeret udvikles nemmere, da solen og varmen lettere når gennem den tyndere skal). Merlot har mere begrænset mængde tannin. I hvert fald føles tanninerne blødere end f.eks. Cabernet Sauvignon. Merlot bruges derfor ofte som 'hjælpedrue' for at runde af og bløde op. Merlot dufter og smager af blomme og brombær med et let strejf af sød lakrids, og virker lidt fløjlsagtig.

Sangiovese

Sangiovese er den mest udbredte drue i Italien og signaturdrue i Toscana. Druen har både en del syre og tannin, og har lidt bitterhed over sig. Sangiovese dufter og smager af kirsebær evt. med noter af kirsebærsten og violer.