I Vicini Vin


Rose er igen på lager - men har ændret navn til Arengario Rosato

I Vicini's Vinmarker

Vingården I Vicini ligger syd-øst for Cortona, i et fladt landskab i 310 m over havets overflade. Trasimenersøen som ligger blot 3 km væk, skaber et optimalt mikroklima med en langvarig modning af druerne, som fremmer udviklingen af vinens primære aromaer. Jorden består overvejende af silt-sand, der især er egnent til røde druer. Gødskning sker ved brug af 'grøn gødning' i form af skiftevis rækker med årlige urteagtige afgrøder, der øger mængden af organiske næringsstoffer i jorden og forbedrer jordstrukturen. Bekæmpelse af paritære svampe udføres med brug af ekstrakt fra Sibirisk gran.

Umiddelbart efter blomstringen fjerne en del af bladene omkring klaserne, så de får obtimal luft og sol, hvilket samtidig forhindrer udvikling af skimmel. Når høsten nærmer sig udtyndes drueklaserne for at opnå en maksimal prodiktion på 70% pr. ha. I modningsperioden foretages en ugentlig kemiske analyser og prøvesmagning for at bestemme det bedst tidspunkt for høsten.

Høst

Under høsten udvælges og indsamles kun de ensartet modne og sunde drueklaser, der bringes hjem på vingårdens sorteringsbord, hvor eksperthænder sikrer, at kun perfekte druer knuses og kommer i vinificeringstanken. Under vinificeringen styres gæringens temperatur ved hjælp af et kølesystem. Denne proces er med til at skabe mere frugtagtige og afbalancerede vine. Varigheden af gæringsprocesserne varierer alt efter produktionsår, druer og hvilken vin, der skal produceres.

Modning

Normalt tilbringer vinene et år af deres liv i en rustfrit ståltank, inden de overføres til tønder på 1000 eller 2500 l eller franske egetræsfade (barrique) på 225 l i i 16/18 måneder Valget større tønder sammenlignet med de mindre barriques skyldes ønsket om at favorisere de primære aromaer af druer fremfor træets. Afslutningsvis ældes vinene i 6 måneder i flasker.

DOP vine markedsføres det fjerde år efter modningens afslutning, mens IGT vine er klar til salg det andet år.

I Vicini Vinmark.

Romano Antonioli I Vicini's ejer

Vinklassifikation

  • IGP = INDICAZIONE GEOGRAFICA PROTETTA Beskyttet produkttype fra bestemt geografisk område, gælder for både vin og andre produkter fra landbrug.
Indtil 2009 var betegnelsen IGT (INDICAZIONE GEOGRAFICA TIPICA), så denne betegnelse kan stadig findes på nogle produkter.

  • DOC = DENOMINAZIONE DI ORIGINE CONTROLLATA Vin af kontrolleret oprindelse

  • DOCG = DENOMINAZIONE DI ORIGINE CONTROLLATA E GARANTITA Vin af kontrolleret og garanteret oprindelse. Højeste kvalitetstrin inden for vin.

  • DOP = DENOMINAZIONE DI ORIGINE PROTETTA
Produkt fra et defineret område, gælder både for vin og andre produkter fra landbrug.

    I EU er DOP fællesnævner for DOC og DOCG vine, men de vinbønder som med stor indsats havde opnået et DOCG kvalitetsmærke for deres vine, var naturligvis imod dette, da DOCG står for et højere trin på kvalitetsskalaen. Derfor besluttede man i EU, at disse vine fortsat må beholde det oprindelige kvalitetsmærke.

Vinstok.

I Vicini's Vine

I Vicini's DOP vine har alle navnet Laudario efterfulgt af druens navn. Navnet Laudario er inspireret fra den ældste italienske manuskriptmusikkode, Laudario of Cortona, der går tilbage til det 13. århundrede og opbevares i kirken San Francesco i Cortona. Det er naturlige, elegante og 'levende' vine, der er egnede til aldring.

Den mere friske og frugtagtige IGT vin modnes ikke i tønder. Disse vine vil fra 2020 have navnet Arengario, der er navnet på en gammel 'loggia' fra det 13. århundrede, der ligger ved Rådhuspladsen i Cortona. Det var fra dette åbne galleri, at lederne af byen holdt deres højtidelige og vidtløftige taler til folket. Den nye årgang rosé har allerede fået det navn, mens de nuværende Pergolaio og Alterio vil få navnet fra 2020.

421

Laudario

Syrah
Cortona DOP

Farven er rubinrød og lysende i glasset. Duft af røde og sorte bær, kirsebær og jordbær med noter af vanilje og peber. Elegant og blød i smagen med fløjlsagtige taniner. Frugtagtig og let krydret eftersmag.

136 kr.

Druer: Syrah

Areal: 7,5 ha, 310 m o.h. Syd-Øst

Vinstok: 2004

Udbytte: 70 l/ha. Håndplukket

Modning: Ståltank og træfad Lagring: 6 måneder i flaske

Alkohol: 14%

Laudario

Cabernet Sauvignon
Cortona DOP

Mørk rubinrød farve. Kraftig duft af peber og lakrids, der langsomt giver plads til brombær og peberfrugter. God behagelig smag, og passende garvesyre. Kraftig eftersmag af moden sort frugt, lakrids og tobak.

120 kr.

Druer: Cabernet Sauvignon

Areal: 2,5 ha, 310 m o.h. Syd-Øst

Vinstok: 2004

Udbytte: 70 l/ha. Håndplukket

Modning: Ståltank og træfad Lagring: 6 måneder i flaske

Alkohol: 14,5%

Laudario

Merlot
Cortona DOP

Dyb rubinrød farve. Duft med elegante toner af frugt, solbær og hindbær, fulgt af en duft af krydderier og kakao. Dejlig smag med elegante tanniner, der introducerer en vedholdende, behagelig eftersmag af forfriskende balsamiske noter.

110 kr.

Druer: Merlot

Areal: 1,8 ha, 310 m o.h. Syd-Øst

Vinstok: 2004

Udbytte: 70 l/ha. Håndplukket

Modning: Ståltank og træfad Lagring: 6 måneder i flaske

Alkohol: 14%

Alterio

Sangiovese
Cortona DOP

Lys rubinrød farve. Duften er intens med blomstrende komponenter af stedmoderblomst og pæon, der beriger den frugtagtige smag af kirsebær og brombær, der afsluttes med bløde krydrede spor. Velafbalanceret i smagen med unge tanniner og en forfriskende note. En elegant, og vedvarende afslutning med eftersmag af kirsebær og brombær.

83 kr.

Druer: Sangiovese

Areal: 4,0 ha, 310 m o.h. Syd-Øst

Vinstok: 2004

Udbytte: 70 l/ha. Håndplukket

Modning: Ståltank og træfad Lagring: 6 måneder i flaske

Alkohol: 13,5%

Pergolaio

Merlot, Sangiovese, Syrah
Toscana IGT

Intens og lys rubinrød farve. Duften er frisk og behagelig. Smag af rød og sort frugt, især kirsebær og blomme. Smagen er blød og vedholdende med elegante tanniner, og i harmoni med de anvendte druer.

81 kr.

Druer: Merlot, Sangiovese & Syrah

Areal: 2,3 ha, 310 m o.h. Syd-Øst

Vinstok: 2004

Udbytte: 70 l/ha. Håndplukket

Modning: Ståltank og træfad Lagring: 6 måneder i flaske

Alkohol: 13,5%

Arengario

Syrah Rosé
Toscana IGT

Lysende, klar rose. Frisk og behagelig duft med noter af peon og kirsebær, ledsaget af hindbær rød citrus. Behagelig i munden med dens friskhed og raffeniment, afsluttende med en sammensat frugtsmag.

71 kr.

Druer: Syrah

Areal: 7,5 ha, 310 m o.h. Syd-Øst

Vinstok: 2004

Udbytte: 70 l/ha. Håndplukket

Modning: Ståltank Lagring: 2 måneder i flaske

Alkohol: 13,5%