Idéhistorie

Bjarne Larsen

Velkommen til Bjarne Larsens Webside

Benyt i stedet
blvicini.dk

Idéhistoriske Perioder

Idéhistoriske Områder

Idéhistorie beskæftiger sig med udviklingen i mennesket måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i tanker og idéer inden for filosofi, videnskab, teknologi, økonomi, politik, religion og æstetik. Idéhistorie ser idédannelserne i en historisk, social og kulturel sammenhæng. Basalt handler idéhistorie om, hvorledes mennnesker sætter ord på og giver mening til deres liv, hvordan de sprogligt placerer sig selv i fortid, nutid og fremtid.

Centralt er menneskets tanker og forestillinger om natur, teknologi, samfund og individ.

Idéhistorie arbejder med idédannelse og idékomplekser således som de kommer til udtryk i historien, samfundet, kunsten og religionen i forskellige tidsperioder. Der kan arbejdes med opfattelser af konkrete forhold igennem et længere tidsforløb, der kan ses på forskellige idekomplekser på et bestemt historisk tidspunkt, eller der kan fokuseres på et mere specifikt emne i tid og sted. Idéhistorie beskæftiger sig med en given periodes tanker og forestillinger således som de indgår i en kompleks kultursammenhæng, og arbejder med aspekter fra filosofihistorie, kulturhistorie, litteraturhistorie, mentalitetshistorie og politiske idéers historie. Altså et meget tværfagligt område, der principielt omfatter et hvilket som helst kulturudtryk fra historisk tid. Men oftest har den filosofihistoriske dimension en fremtrædende rolle.

Filosoffer tegnet af Hatt Groening (The Simpsons)

Tanker før Tanken

Alle idéhistoriske fremstillinger begynder med de gamle grækere. Men naturligvis blev der også tænkt tanker før de græsktalende mennesker i Lilleasiens kystområder begyndte at fundere systematisk over naturens indretning omkring 600 fvt. Disse grækere var på forskellig vis inspireret af en lang række af oldtidens andre folkeslag. Således var der f.eks. i Mesopotamien i århundrede før 585 fvt. registreret solformørkelser, men det er grækeren Thales fra Milet, der dette år i god tid inden havde forudsagt en solformørkelse på grundlag af opstillede naturlove. Hvilket gør ham til den først kendte videnskabsmand i moderne forstand. Abstrakt tænkning opstod ikke først med grækerne. De systematiserede aktiviteten, selv om der naturligvis også skete afgørende nybrud i det græsktalende område.

En Vestlig Tanke

Forestillingen om "den vestlige tanke" skyldes i en vis forstand romerne, der overtog den græske kultur og lagde den til grund for deres eget imperium. Siden hen har man også generelt opfattet grækerne som kulturens geniale ophavsmænd, mens romerne, mere beskedent, var gode organisatorer og imperiebyggere. I dag ser vi dog snarere fællestrækkene ved den græske og romerske kultur end forskellene imellem dem.

Selvfølgelig blev der tænkt tanker før "den vestlige tanke" opstod hos grækerne. Alligevel er det ikke uberettiget at begynde med grækerne. Det er blot vigtigt at relativere myten om, at alting begyndte med de gamle grækere.

Skolen i Athen af Rafael

De Europæiske Idéers Historie

I Erik Lund m.fl.: De europæiske ideers historie, 1962 skrev de, at “Respekten for medmenneskets ukrænkelighed, for dets ret til værdige levevilkår og dets krav på fri selvbestemmelse er blandt de vigtigste tanker, Europa kan indprente en verden, hvor menneskeliv ofte betragtes som noget værdiløst, man med rystende ligegyldighed lader gå til grunde. Sammenvævet med disse forestillinger de den europæiske aktivitet, den utrættelige stræben efter at nå ny resultater, trangen til i forsken og indsats at få herredømmet over stadig større områder af tilværelsen … Denne aktivitet kan stilles op mod den mærkværdige passivitet, der møder os i mange fremmede kulturer, den resignerede given op over for problemerne".(1)
De europæiske idéers historie blev skrevet til gymnasiets dengang nye studieordning, som havde indført et nyt fag - uden undervisningstimer - som skulle give et overblik over de filosofiske, videnskabelige, politiske, etiske og religiøse ideers historie. Håbet var at modvirke den selvforagt og selvkritik, der havde grebet europæerne efter nazismen, atombomben, afkoloniseringen og den kolde krig. Samtidig med at “den forståelse af hvad kultur overhovedet er, som man i Europa efterhånden er nået frem til, har åbnet muligheden for, at man med langt større fordomsfrihed end nogen sinde før kan møde fremmede kulturer”.(2)

1) Erik Lund m.fl., De europæiske ideers historie, Gyldendal 1962/1979 s. 375.
2) Erik Lund m.fl., De europæiske ideers historie, Gyldendal 1962/1979 s. 374.

Filosofi-Trappe

vi dykker ned i det grundlæggende, når vi mangler et grundlag. Vi taler om det gode samfund, livsmening og værdier, når de er i krise.
Jan Maintz, Information 3.12.2016

Tanker før Tanken mv. bygger på Hans Siggard Jensen m.fl. (red), Tankens magt, Lindhardt og Ringhof 2008